23948sdkhjf

Detailhandelen skal nedbryde teknologi-barrierer for at overleve

Nu opretter Teknologisk Institut nyt demonstrationscenter, som skal vise det store praktiske potentiale ved intelligente teknologier i butikkerne.
De fysiske detailhandelsbutikker skal lære af internethandelens viden om kunderne og udnytte de teknologiske muligheder for at spore såvel varer som observere kundeadfærd ved hjælp af intelligente teknologier.

Det mener Teknologisk Institut, som nu opretter Center for Internet of Things.

Centeret skal demonstrere og udbrede viden for detailhandelen om, hvordan virksomheder via opsamling og behandling af data bliver i stand til at interagere med deres kunder og øge omsætningen.

- Detailhandelen er i dag udfordret af faldende omsætning, mens e-handelen er stigende. Men med fuld udnyttelse af teknologi og digitalisering til at skabe sammenhængende og målrettede kundeoplevelser kan de få et afgørende konkurrenceparameter i de kommende år. Som kunder er vi begyndt at forvente fx at blive præsenteret for relevant viden, når vi handler. Denne forventning stiller også nye krav til virksomhederne, som med dataopsamling og –analyse skal kunne forudsige, hvilke produkter og services, der skal tilbydes hvilke kunder, eller hvilke optimeringer i forretningen, der skal tages på baggrund af analyse af data, siger sektionsleder Jan Overgaard, Teknologisk Institut.

Med det nye IoT Center vil Instituttet opbygge en fysisk koncept-butik, hvor man samler og demonstrerer teknologier som RFID tagging af varer, bluetooth, intelligente kameraer, beacons og akustiske lydsensorer. Koncept-butikken kan fx vise, hvordan fysiske butikker kan udnytte deres butikker som e-handelslager og stille en Click & Collect service til rådighed for deres kunder.

IoT Centeret vil også indeholde en demonstration af, hvordan butikkerne kan identificere både varernes og kundernes bevægelser i butikken – i form af et smart sensing system, der bl.a. via RFID-readers og kameraer indenfor 1 meters nøjagtighed identificerer kundernes og varernes lokation.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125